Jeg hedder Kristina Fobian og bor i et lille hus i Ølstykke, sammen med mine to drenge på 15 og 17 år – Derudover er jeg også menneske for to hunde: Bull terrieren Nessie og Bella, en blanding af engelsk staff og OEB, der tror hun er en kat 🐾
Ved siden af mit arbejde som hesteterapeut, arbejder jeg som senior konsulent i et konsulenthus, der leverer løsninger til pharma-branchen. Her arbejder jeg med regulering af lægemiddelproduktion og medvirker til at sikre at lægemidlerne lever op til de kvalitetskrav der stilles via lovgivningen bl.a.
Jeg er uddannet cand.scient. i molekylærbiologi og kemi samt PhD i veterinær virologi, og jeg nyder at kunne kombinere den videnskabelige tilgang med min passion for heste.
Jeg har haft med heste at gøre siden jeg var 10 år, og interessen for hvad der foregår i hestekroppen opstod efter jeg mødte heste, som tydeligt havde det svært – uden at jeg dengang vidste, hvordan jeg kunne hjælpe dem.
I dag er lige præcis dét drivkraften bag mit arbejde.
Heste, læring og ny viden er en passion, og jeg videreuddanner mig derfor løbende for hele tiden at blive klogere – for hestenes skyld 🤍

Uddannelser og Kurser
Uddannelser:
- Certificeret Fysiurgisk Hesteterapeut 2023-2025 ved Center for Dyreterapi
- Certificeret Kraniosakral Terapeut 2025 ved Center for Dyreterapi
Kurser:
- Kranio sakral terapi til hest – modul 7 2026 ved Center for Dyreterapi
- Blødvævsmobilisering til heste 2025 ved Center for Dyreterapi
- Strain/Counterstrain + psoas fokus 2025 ved Center for Dyreterapi
- Akupressur og kinesisk sygdomslære til heste 2025 ved Center for Dyreterapi
- Muskulær og Neuromotorisk træning af heste 2024 ved Center for Dyreterapi
- Kinesiotaping til heste 2024 ved Center for Dyreterapi
