Terapiformer.
For at kunne tilbyde den bedst mulige afspænding til din hest, har jeg valgt at uddanne mig indenfor flere forskellige terapiformer. Det er ikke alle heste der tager lige godt imod de samme terapiformer og særligt mange sensitive heste, kan have svært ved at tage imod terapiformer som massage og ledmobilisering. Her er det ofte nemmere for dem at kunne være i de blidere metoder såsom kraniosakral terapien og kinesiologien, der dog langt fra er mindre effektive bare fordi de er blidere.
Kranio sakral Terapi
Kranio Sakral Terapi er en blid og ikke-invasiv behandlingsform, der har sin oprindelse i osteopati. Terapien blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede af den amerikanske læge William Sutherland, som opdagede, at kraniets knogler har en naturlig rytmisk bevægelse. Denne bevægelse påvirker cerebrospinalvæsken, som omgiver hjernen og rygmarven, og menes at være afgørende for kroppens sundhed og balance.
Formålet med kranio sakral terapi er at frigøre spændinger i kraniets knogler, rygsøjlen og bækkenet ved at arbejde med kroppens egen rytme og bevægelse. Terapeuten arbejder med meget lette tryk for at stimulere kroppens selvhelbredende evner og skabe bedre flow i cerebrospinalvæsken.
Fordelene ved kranio sakral terapi er mange. Behandlingen kan hjælpe med at reducere stress, lindre hovedpine og migræne, forbedre søvnkvaliteten og mindske muskelspændinger. Den kan også være effektiv ved behandling af ryg- og nakkesmerter, traumer, og visse neurologiske lidelser. Desuden oplever mange en øget følelse af ro og velvære efter en behandling. Kranio sakral terapi er derfor en skånsom og helhedsorienteret tilgang til sundhed, der understøtter kroppens naturlige balance og funktion.
Kranio Sakral Terapi (KST) er en blid og dybdegående afbalanceringsteknik, der fokuserer på afbalancering af kroppens kranio-sakral-system. I de to tidligere opslag om hhv. massage og ledmobilisering har det været fælles for begge teknikker at der er tale om mekaniske afspændingsteknikker (reduktion af spænding vha. fysisk manipulation eller bevægelse). Ved KST er der tale om en kemisk afspænding, hvor stimulering af det parasympatiske nervesystem udnyttes til at skabe afspænding.
Kraniosakralsystemet består af kraniet (inkl alle kranieknogler), hvirvelsøjlen og korsbenet (sacrum), membranerne omkring hjerne og rygmarv, cerebrospinalvæsken (den væske der omgiver hjerne og nerver i rygmarven) og centralnervesystemet. Gennem hele livet bevæger kraniosakralsystemet sig i en rytmisk bevægelse der kaldes for KS pulsen. KS pulsen skyldes en kontinuerlig produktion af cerebrospinalvæske. Produktionen af cerebrospinalvæsken forgår i de fire hulrum (ventrikler) der findes i hjernen. Fra blodet trækkes næringsstoffer ud i ventriklerne for at samles i den fjerde ventrikel, hvilket giver en trykstigning i kraniet (kranieknoglerne er netop ikke er vokset sammen, for at kunne tillade trykstigningen). Når trykket når en vis størrelse sendes cerebrospinalvæsken ud i hvirvelsøjlen hvor den forsyner nerver i rygmarven med næring. Det er denne trykændring i hvirvelsøjlen der udgør KS pulsen.
Kraniosakralsystemet kan komme ud af balance, idet KS pulsen kan påvirkes af forskellige faktorer, såsom stress eller skader. Ubalance i kranieknoglerne viser sig ofte som noget der kan ses (tænder, muler der ser ud som om de er trukket mere ud mod en side, næsebor med forskel i placering og størrelse og øjne der ikke sidder lige i forhold til hinanden). Disse spændinger i kranieknoglerne påvirker resten af hestens krop og kan medføre hovedpine, nakkesmerter, generel nedsat bevægelighed, samt påvirkning af balance og koordination.